Skat af investeringsbeviser

Du skal betale skat af dine investeringsbeviser efter stort set samme regler som direkte investering i obligationer eller aktier. Nedenfor har vi samlet nogle af de generelle retningslinjer, men vær opmærksom på, at skatten kan afhænge af den enkelte investors situation.

Vejledning til årsopgørelsen

Din årsopgørelse vil i de fleste tilfælde allerede være udfyldt med oplysninger om udbytte fra Nordea Invests fonde. Du kan se oplysningerne i din skattemappe, og er selv ansvarlig for, at de er korrekte. 

Herunder kan du se, hvad du selv skal oplyse, og hvordan du kan kontrollere de oplysninger om udbytter fra Nordea Invest-beviser, som SKAT har registreret for dig. 

Lagerbeskattede afdelinger

Lagerbeskatning betyder, at du en gang om året skal betale skat af dine investeringsgevinster – også selvom du har beholdt dit ’lager’ og dermed ikke har solgt ud af dine lagerbeskattede fonde i løbet af året. 

Selve lagerbeskatningen finder sted ved årets afslutning, hvor dit lager gøres op for at se, hvor meget værdien af dine investeringer er vokset i løbet af året. Det er denne værdiændring, du skal betale skat af. 

Hvis opgørelsen viser, at du har lidt tab på dine lagerbeskattede fonde, får du et fradrag, som kan modregnes værdipapirer og anden kapitalindkomst. Fradraget  gælder uanset, om du har valgt at realisere tabet på dine lagerbeskattede fonde eller ej.

Årsopgørelsen vil i de fleste tilfælde være fortrykt med oplysninger om udbytte fra Nordea Invests afdelinger. Du kan se disse oplysninger i din skattemappe. Men du har selv ansvaret for, at SKAT har de korrekte oplysninger, og Nordea Invest anbefaler, at du kontrollerer SKAT’s oplysninger om dine investeringer.

 

VEJLEDNING TIL ÅRSOPGØRELSEN 2020

Afdeling 19. maj 1993 19. maj 1994
Akkumulerende
Afdelingen er den 18. november 2005 omdøbt til Lav Kuponrente.
180,25/45,0625** 210,50/52,6250**
Aktier II
Afdelingen hed frem til den 4. april 2006 World.
117,00  
DanBonds
Afdelingen skiftede d. 27. april 2007 navn til Korte obligationer.

109,00

115,25

Direct 112,25 124,50
InterBonds
Afdelingen skiftede den 27. april 2007 navn til Globale obligationer.
94,00 105,50
Balance
Afdelingen skiftede den 27. april 2007 navn til Mellemlange obligationer.
162,75 198,75
Verden 202,75/40,5500* 258,50/51,7000*
Global Vækst
Afdelingen hed frem til den 4. april 2006 Futura.
146,25/29,2500* 209,00/41,8000*
Europa 105,50/35,1667* 142,25/47,4167*
Japan 76,50 85,25
USA 136,25/34,0625* 169,00/42,2500*
Fjernøsten - 117,00
Danmark 170,50/56,8333* 240,75/80,2500*
Danske aktier
Afdelingen er den 18. november 2005 udspaltet fra Akkumulerende og anses skattemæssigt for anskaffet på samme tidspunkt som Akkumulerende.
45,0625 52,6250
Spanien
Afdelingen er den 31. maj 1999 fusioneret ind i Europa.
68,25/36,2203*** 88,00/46,7017***
Tyskland 105,50/40,0212****  136,50/51,7810****

 

* Kursen er reguleret i forbindelse med udstedelse af fondsandele den 12. april 2000.

** Kursen er reguleret i forbindelse med udstedelse af fondsandele pr. samme dato.

*** Kursen er reguleret i forbindelse med fusionen og udstedelse af fondsandele den 12. april 2000.

**** Kursen er reguleret i forbindelse med fusionen og udstedelse af fondsandele den 12. april 2000.