Fakta om Nordea Invest

Nordea Invest er det fælles varemærke for de fire danske investeringsforeninger, der varetages af Nordea Fund Management, som er en dansk filial af det finske administrationsselskab Nordea Funds OyNordea Funds Oy udøver sine aktiviteter igennem sine filialer i Danmark, Norge og Sverige. Nordea Fund Management varetager administration af de danske foreninger og vil være underlagt tilsyn fra det finske Finanstilsyn. De danske foreninger er registreret i Danmark, har egne bestyrelser og er under tilsyn fra det danske Finanstilsyn.

Nordea Invests investeringsforeninger tilbyder hver især en bred vifte af investeringsmuligheder til investorer i Danmark i form af en række fonde indenfor den pågældende forening. Hver fond (også kaldet "afdeling" i fx prospekter og vedtægter) investerer inden for hver deres specifikke område, f.eks. indiske aktier, danske aktier eller virksomhedsobligationer. Det gør det muligt at tilpasse investeringerne til enhver profil og giver samtidig adgang til at investere i aktier og obligationer på markeder, der ellers kan være svære at tilgå som enkeltperson. Fondene bliver aktivt forvaltet af specialiserede porteføljemanagere, som dagligt overvåger finansmarkederne. Vi er GIPS-certificerede og det betyder, at vi har forpligtet os til at overholde GIPS-standarden for rapportering. GIPS er en forkortelse for Global Investment Performance Standards og er en international standard for måling af afkast.

Nordea Invests investeringsforeninger og værdipapirfonde henvender sig til hver deres kundekreds og er fortrinsvis egnet til danske herboende investorer (pga. skattelovgivningen). Det kan f.eks. være danske private investorer, professionelle investorer, kommuner, boligorganisationer eller investorer, som har tegnet en aftale om porteføljepleje eller digital investeringsrådgivning. 


Investeringsforeningen Nordea Invest
Investeringsforeningen Nordea Invest  blev stiftet den 7. november 1990 ved en fusion mellem SDS Invest og A-Invest. Foreningen har mere end 40 fonde, og henvender sig til investorer, der ønsker mulighed for at vælge en bred eksponering mod udenlandske og danske aktier og obligationer både for frie midler og via pensionsordninger. Se fondene her.

Investeringsforeningen Nordea Invest Engros
Henvender sig til professionelle investorer, der har indgået en aftale med Nordea Investment Management AB, og andele i foreningen må alene erhverves som en del af denne aftale.

Investeringsforeningen Nordea Invest Bolig
Henvender sig alene til landets almene boligorganisationer samt selvejende institutioner, som indeholder almene ældreboliger eller almene ungdomsboliger, som defineret i bekendtgørelse om drift af almene boliger mv.

Investeringsforeningen Nordea Invest Kommune
Henvender sig primært til danske kommuner og danske regioner.

 

Alle spørgsmål relateret til Nordea Fund Management, bedes rettes til: 

Nordea Fund Management
Strandgade 3, PO Box 850 
0900 København C 
Telefon: 55 47 25 46 
E-mail: 
info@nordeainvest.dk

Depotbank
Ifølge lovgivningen skal investeringsforeninger have et depotselskab, der er godkendt af Finanstilsynet. Depotselskabets ansvar er blandt andet at sørge for en sikker opbevaring af foreningens værdipapirer.

Depotbank:
J.P. Morgan Bank Luxembourg S.A., Copenhagen Branch, filial af J.P. Morgan Bank Luxembourg S.A. 

Revision
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab (PwC)