Bekæmp klimaforandringerne uden at rejse dig fra sofaen

Mange af os har svært ved at se, hvordan vi som enkeltpersoner kan gøre en forskel i kampen mod klimaforandringer. Det kan dog lade sig gøre, og kræver ikke nødvendigvis de store omvæltninger.

Ja, faktisk kan du komme i gang (næsten) uden at rejse dig fra sofaen.

Brug netbank og e-boks

Ved at betale dine regninger online og afmelde fysiske breve fra banken og offentlige instanser begrænser du papirbruget og yder dermed en aktiv indsats mod udryddelse af regnskoven.

Gå på online-barrikaderne

Bliv online-aktivist og brug din tid på at tale om klimaforandringer. ’Del’ fx information i stedet for ’blot’ at ’Synes godt om’ på sociale medier. På den måde synliggør du et væsentligt budskab – blot ved et par klik.

Søg online inden du køber

Shop kun fra virksomheder, som har en bæredygtig profil. Hvis intet er angivet på hjemmesiden kan du evt. kontakte dem og understrege, at bæredygtighed er vigtigt for dig som kunde.

Brug netbank og e-boks
Sluk lyset

Spar på elektriciteten

Ved at tilslutte dine el-apparater en strømskinne, så du nemt kan lukke ned for alle elektriske apparater, når du ikke alligevel ikke bruger dem.

Sluk lyset.

Dit tv og din computerskærm giver sådan en hyggelig glød, så husk at slukke for de andre lyskilder i lokalet, når du alligevel er fuldt fokuseret på skærmen.

Sørg for at din stemme tæller

Ring, skriv på Facebook eller send en e-mail til både lokale og nationale politikere og bed dem om at engagere sig i initiativer, som har en miljøvenlig dagsorden.

Brug genopladelige batterier.

Udover det økonomiske aspekt er det også langt bedre for miljøet at bruge genopladelige batterier i fjernbetjeningen og andre batteridrevne apparater i hjemmet. Men det kræver, at du husker at oplade dem!

Brug genopladelige batterier
Giv din printer en time-out

Giv din printer en time-out

Hvis du ser noget online, der er værd at skrive bag øret, så spar på blækket og lav en digital note eller gem det som bogmærke. Det gælder i øvrigt også på jobbet.

Spar bæredygtigt op

Endelig kan du sikre dig, at din opsparing investeres bæredygtigt. På den måde reducerer du den udledning, som dine penge afstedkommer, og støtter kun bæredygtige virksomheder.