Nordea Invest Magasinets julekalender

Skrab dig til (måske) årets bedste julegave

Kom i godt julehumør med Nordea Invest. Hver dag i december frem til juleaften kan du nemlig blive den heldige vinder af en særlig julegave.

Julekalenderen foregår via vores MyInvest-app, hvor vi dagligt vil uploade en ny artikel med et digitalt skrabelod. Dét skrabelod kan blive din genvej til en endnu mere magisk jul.

Årets julegaver

Hver mandag til lørdag kan du skrabe dig til en velsmagende gavekurv spækket til randen med julegodter. Så smager julen lidt bedre.

Adventspakken

Hver søndag i advent gør vi lidt ekstra ud af det og sætter et par kompakte og intelligente, trådløse Apple AirPods-hovedtelefoner på højkant. Så lyder julen lidt bedre.

AirPods Pro AirPods Pro left AirPods Pro right
Gift ribbon

Apple AirPods Pro

Sådan vinder du

  • xmas phone Find skrabeloddet i dagens artikel
  • xmas phone Skrab loddet
  • xmas phone Finder du 3 ens figurer, har du vundet

Download MyInvest

For at deltage er det en forudsætning, at du har MyInvest installeret på din mobile enhed.

For at deltage i årets Nordea Invest Julekalender (herefter ”Julekalenderen”) skal du have vores MyInvest-app installeret på din mobile enhed (smartphone eller tablet). Hver dag i december – til og med juleaftensdag – vil der blive publiceret en artikel indeholdende et digitalt skrabelod. Såfremt du har aktiveret push-beskeder fra MyInvest på din mobile enhed, vil du automatisk få en notifikation, når artiklen bliver publiceret. Tilgår du artiklen, finder du skrabeloddet, og skraber du tre ens figurer, er du dagens heldige vinder af enten en Nordea Invest Julekurv til en samlet værdi af 1500,- (mandag til lørdag) eller et sæt Apple AirPods Pro med opladningsetui til en samlet værdi af 2.199,- (søndag).

Der er ét vinderlod om dagen.

Dagens vinder får omgående besked på skærmen og bedes udfylde en kontaktformular med personlige oplysninger, så Nordea Funds – Danish Branch kan afsende præmien. Når de personlige oplysninger er afgivet, vil vinderen modtage en bekræftelse per mail.

Såfremt vinderen ikke afgiver personlige oplysninger eller afgiver forkerte personlige oplysninger inden kl. 23.59, og det ikke er muligt at komme i kontakt med vedkommende inden for syv dage, forbeholder Nordea Funds – Danish Branch sig retten til at tilbageholde præmien.

Julekalenderen udbydes af Nordea Funds – Danish Branch, Strandgade 3, Postboks 850, 0900 København C. 

Julekalenderens forløb er fra og med 1. december 2019 til og med 24. december 2019. 

Nordea Funds – Danish Branch er ikke ansvarlig for eventuelle trykfejl og forbeholder sig retten til at ændre vilkårene til enhver tid. 

Ansatte i Nordea Funds – Danish Branch og medlemmer af disses husstande må ikke deltage i Julekalenderen. 

Præmierne kan ikke byttes til kontanter eller andre varer. 

Nordea Funds – Danish Branch afregner spilafgift af præmien til SKAT i henhold til gældende lov om afgifter på spil. Eventuelle yderligere skattemæssige konsekvenser af præmierne er Nordea Funds – Danish Branch uvedkommende. 

Nordea Funds – Danish Branch afholder samtlige udgifter i forbindelse med levering af præmierne. 

Nordea Funds – Danish Branch forbeholder sig retten til at diskvalificere deltagere, hvis der er begrundet mistanke om snyd. Dette vurderes udelukkende af Nordea Funds – Danish Branch.

Julekurve og AirPods udsendes til vindere efterfølgende mandag med forventet levering om tirsdagen.

Vi kan kontaktes nordeainvest@nordea.dk

For at have mulighed for at vinde i Julekalenderen skal du afgive en række personoplysninger, som vi registrerer. Vi indsamler og registrerer personligt identificerbare oplysninger med det formål at kontakte dig, hvis du vinder en præmie. Oplysninger afgivet til Nordea Funds – Danish Branch videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger. De oplysninger, du afgiver, bliver behandlet internt i Nordea Funds – Danish Branch eller af eksterne databehandlere, der er undergivet Nordea Funds – Danish Branchs instruktion. Oplysningerne bliver ikke gjort til genstand for anden ekstern videregivelse uden dit samtykke, og oplysningerne slettes, når det vurderes, at der ikke længere er et legitimt formål med at opbevare dem.

Ved at deltage i Julekalenderen accepterer du ovenstående betingelser.