Aktivt ejerskab

Aktivt ejerskab handler om at udøve vores formelle rettigheder som aktionær og bruge vores indflydelse til at påvirke selskaberne til at forbedre deres ESG-faktorer. Det vil sige selskabernes ledelsessystemer, deres håndtering af miljø-, sociale,- og samfundsmæssige risici, forretningsetiske forhold og deres rapportering. En bedre risikostyring i selskaberne er nemlig medvirkende til at beskytte værdien for aktionærerne og øge det langsigtede afkast.

Handling løfter aktiekursen

Vi har et nordisk team på omkring 20 medarbejdere, som deltager på generalforsamlinger og tager på virksomhedsbesøg rundt omkring i verden.

Vi er overbeviste om, at det giver vores kunder en bedre chance for et godt afkast, når vi har et grundigt kendskab til procedurer og risici og kan handle derudfra. Derfor er en af teamets vigtigste opgaver at sikre, at der ikke er risici, som vi er uvidende om. For eksempel at en virksomheds underleverandører benytter underbetalt arbejdskraft eller børnearbejde.

Som en af Europas største formueforvaltere, med samlede investeringer for over 2000 mia. kr., har Nordea Asset Management en vis gennemslagskraft hos virksomhederne.

Det er yderst sjældent, at vi møder en lukket dør. Sommetider har virksomhedens ledelse været uvidende om problemet, fordi det er foregået hos en underleverandør flere led ude, og når de så agerer på det, kan det på sigt føre til, at virksomhedens aktiekurs stiger. Fordi de viser ansvarlighed.

Handling løfter aktiekursen
God selskabsledelse smitter af på din investering

God selskabsledelse smitter af på din investering

God og aktiv selskabsledelse er i vores optik afgørende for et selskabs langsigtede udvikling og således til gavn for selskabets aktionærer, medarbejdere og samfundet som helhed. Det smitter ganske enkelt af på din investering.
 
En måde at sikre god selskabsledelse på er at fokusere på øget gennemsigtighed og åbenhed i kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne – fx når det kommer til sammensætningen af bestyrelsen og udvalg, aktionærrettigheder og vederlag til bestyrelse og direktion.

Engagement og aktiv dialog beskytter afkastet

Engagement og aktiv dialog er en anden væsentlig del af aktivt ejerskab. Vi er i dialog med selskaber og andre interessenter for at beskytte og øge vores kunders afkast på mellemlang til lang sigt og for at opnå resultater i forhold til miljø-, samfunds- og ledelsesmæssige spørgsmål. Simpelthen fordi vi gennem engagementet, alene eller i samarbejde med andre investorer, kan påvirke både adfærd og praksis i de selskaber, vi investerer i.

Engagement og aktiv dialog beskytter afkastet

Udelukkelse er sidste mulighed

Udelukkelse fra Nordea Invests fonde er altid den sidste mulighed, da vi ved eksklusion endegyldigt mister muligheden for at påvirke virksomheden i en mere bæredygtig retning. Men hvis virksomheden bryder de internationale normer og ikke udviser forandringsvilje i forhold i deres håndtering af ESG faktorer, er der ingen anden udvej.

I vores aktivt forvaltede fonde udelukker vi bl.a. virksomheder, der er involveret i produktion eller udvikling af klyngevåben og atomvåben. Det samme gælder virksomheder, der bryder FN's konventioner for menneskerettigheder samt en lang række tunge kulselskaber.